5 flagdage, du ikke vil misse

5 flagdage, du ikke vil misse

Juni er den måned på året, der, sammen med april, har flest officielle flagdage. Ikke færre en fem flagdage, disker juni måned op med. Er du glad for at flage og har du en flagstang i haven har du altså al mulig god grund til at læse med her.

 

Grundlovsdag

Den første flagdag i juni er 5. juni på Grundlovsdag. Med Grundlovsdag markerer vi vedtagelsen af den første danske grundlov, som blev underskrevet d.  5. juni 1849.  I hele landet sætter vi den dag fokus på demokratiets betydning for Danmark. Grundlovsdag er det tætteste vi kommer på at have en nationaldag, og Dannebrogsflaget hejses i det ganske land, både fra statens bygninger og fra mange private haver og virksomheder.

Fødselsdag i Kongehuset

Alle kongelige fødselsdage er officielle flagdage, og den anden flagdag i juni er 7. juni. Det er nemlig  HKH Prins Joachims fødselsdag

Pinsedag

Den tredje flagdag i rækken er Pinsedag, d. 9. juni. Pinsen er oprindeligt en jødisk tradition hvor man fejrer afslutningen på Påske. For jøderne er pinsen også en høstfest der kaldes Kornhøstfesten og jøderne fejrede oprindeligt pinsen med valfart til Jerusalem, og den helt store fest fandt sted ved Templet. Men Pinsen er også en kristen tradition. Kirken overtog festen og gav den sit eget indhold ved fejringen af, at Helligånden kom til jorden for at guide Jesus disciple og for at skabe tro, håb og fællesskab. Pinsen er med andre ord Kirkens fødselsdag og en af de kirkelige flagdage

Dannebrogs fødselsdag

Den fjerde flagdag i juni er 15. juni. Det er en særlig flagdag, hvor vi både markerer Valdemarsdag, som er Dannebrogs fødselsdag, og Genforeningen, hvor vi fejrer Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15. juni 1920. I år er der en ekstra god grund til at hejse flaget 15. juni. Det er nemlig Dannebrogs 800-års jubilæum.

Grønlands Nationaldag

Den femte, og sidste, flagdag i juni er 21. juni., hvor det er Grønlands Nationaldag. I Danmark hejser vi i den anledning Grønlands flag Erfalasorput, for at hylde Grønland, og for at markere og fejre vores fælles historie og stærke bånd i rigsfællesskabet.

Sådan! nu er du opdateret på de kommende flagdage.

SKAL jeg flage?

Med mindre du arbejder med ansvar for flag i en statslig virksomhed, er du ikke forpligtet til at flage. De officielle flagdage er dage, hvor staten er forpligtet til at flage fra alle dens bygninger. Det betyder, at private virksomheder, organisationer og personer ikke skal, men gerne flage. Og mange benytter lejligheden til at hejse Dannebrog og gøre dagen lidt festligere.

Hvordan husker jeg flagdagene?

Vil du gerne flage på de officielle flagdage kan vi anbefale vores gratis app “HUSK FLAGET”. Du finder app’en i App Store og Google Play. Download app’en fra App Store her: HUSK FLAGET

Ved at tillade push-notifikationer vil du modtage beskeder fra os, hvor vi minder dig om flagdagene.

En god app (hvis vi skal sige det selv) hvis du arbejder som flagansvarlig i en statslig virksomhed, eller, hvis du bare er glad for Dannebrog, og gerne vil huske alle de danske flagdage.

 

Er dit flag slidt og trist?

Trænger dit flag til en udskiftning? Køb et nyt flag lige her: SHOP

På ganske kort tid kan du være klar til at gå juni måned i møde, og fejre Dannebrogs 800-års jubilæum med et funklende nyt Dannebrogsflag.

 

 

 

5 tips til hvordan du undgår ødelagte flag og flagstænger

5 tips til hvordan du undgår ødelagte flag og flagstænger

Når vejrudsigten byder på dårligt vejr og DMI varsler vindstød af stormstyrke er det tid til at tænke på, hvordan du undgår skader på flag og flagstænger. Det er ærgerligt at møde på arbejde mandag morgen og konstatere, at flagene er fløjet væk, eller endnu værre, at flagstængerne er blæst skæve, eller endda helt væltet. Jo, der skal da en del vind til at vælte en flagstang, men det sker. Og samme tip gælder selvfølgelig hjemme i haven, men der hænger flaget oftest ikke oppe i døgndrift, som hos din virksomhed.

Her får du 5 tips til at undgå skader på flag og flagstænger.

# 1

Hold øje med vejrvarslerne. Hvis der varsles vindstød i nærheden af stormstyrke skal du ikke have flag i flagstængerne. Tag flagene ned. Det er den nemmeste måde at undgå skader på både flag og flagstænger under stormvejr. Og den billigste! Selv gode kvalitetsflag holder næppe til en storm.

# 2

Når du har taget flagene ned er det vigtigt at du surrer flaglinen godt fast til flagstangen, så ikke vinden fanger linen og får den til at blæse omkring.

# 3

Er der lagt op til en storm af de værre bør du også efterspænde boltene i flagstangens fundament. De fleste flagstænger i dag er i glasfiber, og sidder monteret i et beslag, hvor man nemt kan vippe dem, når de skal lægges ned. Vippebeslaget er monteret med bolte i et betonfundament. Tjek og spænd!

# 4

Sørg for, at flag og flagstang passer sammen størrelsesmæssigt. Et for stort flag er en hård belastning for flagstangen, og risikoen for brud, eller at den blæser skæv ved hårde vinde, er større, end hvis flag og flagstang passer sammen. Flagets højde bør være en femtedel af flagstangens højde, og for højkantflag en tredjedel. Se mere her om størrelsesforhold. Se mere om størrelser her: https://www.designflag.dk/om-flag/raad-om-flagning/

# 5

Du kommer langt med generel vedligeholdelse af flagstængerne. En mørnet flagline knækker let i en storm, og selv et helt nyt flag kan nemt rives itu, når det hænger der og dingler for enden af flaglinen (hvis du alså ikke fulgte # 1, og tog flagene ned inden stormen). Ærgerligt! -især, hvis du har investeret i ekstra gode kvalitetsflag. Så tjek flaglinerne regelmæssigt. Få fx. en vane med et eftersyn hvert forår.

SÅDAN! Nu er du rustet til en stormfuld årstid uden skader på flag og flagstænger.

 

Skulle uheldet alligevel være ude kan vi hjælpe!

Kontakt os på tlf.: 3331 9000 eller via kontaktformularen her: https://www.designflag.dk/kontakt/

Og et ekstra tip: i nogle tilfælde dækker din forsikring en ødelagt flagstang, så tjek med dit forsikringsselskab, hvis uheldet er ude.