Miljøvenlige flag – et klimavenligt valg!

Vi vil gerne hjælpe vores kunder til at træffe klimavenlige valg.

At være med til at præge både vores kunder og vores leverandører til at træffe bedre og mere miljøvenlige valg, giver for os virkelig meget mening, og er en del af vores egen rejse henimod at blive en grønnere virksomhed. Og selvom vi stadig har en lang rejse foran os, er vi i fuld gang og godt på vej.

Med vores nyeste flagprodukt, STRONG tilbyder vi vores kunder meget mere holdbare flag end hidtil. Flagenes længere levetid betyder, at du skal skifte dem sjældnere og at I bruger færre flag. Det er godt! Både for din bundlinje og for miljøet. STRONG tilbyder vi endda i en recycled version, hvor op til 100% af polyesterfibrene i flagdugen består af genanvendt plast og polyester. Det føles rigtigt!

Vores trykte flag er fremstillet i Europa, primært i Norden. Det betyder, at flagenes rejse fra produktion og ud til kunden ikke er så lang. Vi vælger altid vejtransport og undgår derved både fly- og skibsfragt. Vi stiller krav til vores leverandører om, at flagdugen, der indgår i fremstillingen af flagene, også er fremstillet i Europa, og så vidt muligt er miljøcertificeret.

Vores allernyeste tiltag i rejsen mod at være grønnere er vores take-back ordning, som kort fortalt går ud på, at vi tilbyder vores kunder at tage de gamle flag retur. I første omgang vil vi sørge for at affaldssortere de gamle flag korrekt, efter at vi har afmonteret eventuelt genanvendelige dele, såsom flagkrogene. Næste skridt er, at vi leder efter muligheder for at upcycle og eller recycle flagene, som led i et cirkulært koncept.

Står din virksomhed også midt i en grøn omstilling?

Tag fat i os hvis du også synes det giver mening med grønnere flag.